Investering: Køb og behold er bedst, men hulemennesket vil det anderledes

Investeringsstrategi på aktiemarkdet - jens balle
Foto: Frank Cilius

Der er bred enighed blandt mange økonomer om, at den bedste strategi for investering handler om køb og behold. Tid i markedet er vigtigere end markedstiming. Men det kan være svært ikke at gøre noget, for vores indre hulemenneske vil gerne være aktiv.

Af Jens Balle, foredragsholder og forfatter til bogen “Når hulemænd investerer”

Mange ser næsten investering som et fodboldmanagerspil, hvor man løbende skal sætte det bedste hold – her altså i stedet bedste aktier – og så foretage udskiftninger efter hver spillerunde. Det er spændende at følge med, og i et stigende marked er det også nemt at være dygtig.

Men det er bare ikke vejen til det gode afkast, for vi kan ikke forudsige og ramme rigtigt hver gang. Det er mange økonomer enige om, og derfor er den bedste strategi at være langsigtet. Køb en diversificeret portefølje af aktier, og lad dem ligge. 

Foto: Frank Cilius

Det er bare ikke så nemt, som det lyder, for vi har indbygget en række automatreaktioner, der giver os lyst til at være aktive. Det så jeg et godt eksempel på i slutningen af 90’erne. Jeg arbejdede i en større dansk bank, der på det tidspunkt indførte en ny kolonne i deres netbank. Kolonnen viste kundens resultat på den enkelte investering. Der kunne for eksempel stå +10 % ud for en af aktierne. Der kunne også stå –15 % ud for en anden aktie. Denne kolonne førte til, at kunderne blev mere aktive. De købte og solgte flere aktier. Banken var glad, for de tjente jo kurtage på handlerne 

Vi er bange for tab

En af vores automatreaktioner handler om, at vi er bange for at tabe eller miste noget, vi har. Det var selvfølgelig en katastrofe for vores forfædre, der levede i huler, hvis et indsamlet forråd gik tabt. Derfor ligger det dybt i os at passe på det.

Den reaktion brugte kunderne i banken så også, når de investerede. Rigtig mange tog de gevinster, de havde, for tænk hvis de var væk i morgen. Samtidig holdt de fast i deres investeringer med tab med håbet om, at tabet også kunne være væk i morgen.

Disse automatreaktioner eller bias, som de også kaldes, er med til at hjælpe os igennem hverdagen på en lang række områder. Vi kan ikke rationelt gennemgå og vurdere hver enkelt beslutning, vi skal tage, og derfor hjælper det os at have nogle genveje.

Denne tendens er naturligvis størst i et stigende marked, hvor det går godt. Når det så går skidt, bliver vi som strudsen og stikker hovedet i jorden. Vi stopper med at følge med i markedet, og handelsaktiviteten falder også typisk. Det ser man også i andre sammenhænge omkring økonomi, hvor fx deltagerne i Luksusfælden typisk ikke har åbnet rudekuverter i lang tid.  

Det er også ganske nyttige redskaber. Det er dumt igen og igen at skulle lære, at en kogeplade kan være varm. Men når vi så bruger disse simple redskaber til noget så komplekst som at investere, kan det godt gå galt.  

8 bias – her går det galt

Der er en bred vifte af tendenser eller bias, der kan påvirke vores investeringer. De fleste stikker dybt i os og er gode på andre områder, men er rigtig dårlige når vi investerer. Jeg har prøvet at lave en oversigt over de otte vigtigste her:

Frygt

Frygt er en del af overlevelsen og er rigtig smart ude på savannen. Eller hvis man er på vej over en vej, og en bil kommer imod os. Det får os til lige at bevæge os hurtigere, og derfor overlever vi.

Det betyder også at investorer, der har tabt på aktier, vil have en lavere risikoprofil for ikke at tabe igen. Det kan have stor indflydelse på deres afkast!

Men frygten får os til at se farer, når vi investerer, og det får os til at gå glip af gode investeringsmuligheder.

Det netop hændte gentager sig

Hvis du kører forbi en fartkontrol, vil du formentlig køre mere forsigtigt og overholde reglerne bedre lige bagefter. For der kunne jo være mere politi. Det er der sjældent, men alligevel agerer vi sådan. 

Derfor tror vi også, at noget, der lige er steget, vil stige videre og noget, der lige er faldet, vil falde videre. 

Det gør det svært at købe billigt og sælge dyrt, for vi vil hellere købe, når det er steget og sælge, når det er faldet. 

Tabsaversion

Vi kan ikke lide at tabe som illustreret ovenfor. Typisk gør tab dobbelt så ondt, som gevinster glæder.

Det får os til at tage små gevinster og store tab.

Høj selvtillid

Vi har generelt stor tiltro til egne evner, blandt andet fordi vi automatisk giver os selv ros, når det går godt, mens det er andres skyld, når det går skidt. Mange undersøgelser viser, at mænd ligger rigtig høj på denne bias.

Det får os til at købe og sælge, hvilket medfører øgede omkostninger.

Optimisme

Optimisme bias handler om, at vi godt kender en given risiko, men vi tror ikke, at vi bliver ramt. Fx bør de fleste rygere vide, at det ikke er sundt, men de ryger videre i troen på, at det ikke er dem, der bliver ramt.

Som investorer ved vi måske, at spredning er vigtig, men kan alligevel finde på at investere snævert i en enkelt sektor eller måske en enkelt aktie med troen på, at man ikke bliver ramt negativt af det. 

Vi søger bekræftelse

Har vi en investeringside og vil analysere på det, er vi meget tilbøjelige til at søge efter andre, der er enige med os. Faktisk er det meget svært for modsatrettet information at trænge igennem.

Det kan få os til at lægge for mange æg i en kurv og derfor få en for stor risiko. Godt nok belønnes risiko, men det gør dumdristighed ikke. 

Ankerpunkter

Jeg kan huske prisniveauet for is fra min barndom, og det får alle is til at virke dyre i dag. Måske kan du også huske historiske priser på Novo og Vestas, og det kan påvirke dine investeringsbeslutninger.

Hvis du har tab, bliver du måske ved med at håbe på, at det retter sig til din købskurs. Eller har du limiteret et køb, men ikke fået købt vil du måske vente på en returnering til det niveau.

Det får os til at gå glip af muligheder og mindsker afkastet.

Zero-risk bias 

Det ligger naturligt til os at undgå risici. Det er derfor, vi køber forsikringer, når vi køber elektronik. Eller derfor at vi godt kan lide tilbud med mulighed for returnering. Så er der ingen risiko, og vi tør godt købe.

Som investorer får det os til at investere for forsigtigt og dermed gå glip af afkast.

Undgå at falde i

Du tror måske at viden om disse bias kan være med til at påvirke, at du falder i, når du investerer. Det er formentligt dit optimisme-bias, der taler til dig der, for viden er ikke nok. Man er nødt til at opstille spilleregler for at undgå disse fælder. Lad mig komme med et eksempel.

For ti år siden havde jeg behov for at tabe mig. Jeg kunne godt regne ud, at jeg skulle spise mindre og måske også bevæge mig mere. Men den viden var ikke nok. 

I stedet købte jeg nogle mindre tallerkener (den mængde vi spiser afhænger i stor stil af tallerkenens størrelse) og satte mig et mål om at gennemføre en ironman (jeg fortalt vidt og bredt om mit mål, og derfor blev jeg nødt til at træne for ikke at tabe ansigt). Det virkede, og i løbet af et år fik jeg smidt en stor del af de overflødige kilo og gennemførte også den første ironman.

På samme måde skal du lave nogle rammer omkring dine investeringer, så du undgår at blive fristet til at købe og sælge. 

Start med at lave en strategi. Den skal indeholde:

  1. Din overordnede aktiv-fordeling
  2. Hvilke værdipapirer/instrumenter du må investere i 
  3. Hvor tit du skal gennemgå og rebalancere din portefølje
  4. Stoploss for spekulative investeringer – hvornår tager du tabet?
  5. Hvad der skal til for at ændre på noget af ovenstående
  6. Før en logbog over dine investeringer
  7. Evaluer på ændringer og omlægninger du foretager for at vurdere, om du er heldig eller dygtig
  8. HOLD STRATEGIEN!

Det er også vigtigt at overveje hvor tit og hvor tæt, man skal følge sine investeringer. For det kan nemt komme til at påvirke og give lyst til at gøre noget. Da jeg skulle tabe mig, fjernede jeg også alle søde sager fra hjemmet, for ellers kunne bare synet af dem give mig lyst til noget sødt. På samme måde kan det at følge dine investeringer tæt give dig lyst til at gøre noget. 

Punkt 3 er nok det sværeste at holde, for der kommer hele tiden input til gode investeringer. Medierne skriver om Gamestop eller Bitcoin, investeringsgrupper på Facebook eller Instagram har gode råd til, hvordan du skal gøre, eller også møder du en onkel til en fest, der er guds gave til investorer. Desværre er det typisk kun halve sandheder, man hører, for ikke ret mange fortæller med samme entusiasme om de dårlige investeringer, de har lavet. 

Det allervigtigste omkring investering handler om at komme i gang! Du skal ikke vente med at investere, men investere og så vente!

Om Jens Balle

I mere end 25 år har Jens Balle rådgivet om de finansielle markeder og den psykologi, der styrer os som investorer. Jens har både en MBA og en HD i Finansiering, men det er, hvordan vi agerer som mennesker, der fylder hans hverdag. 

Under dot.com-boblen i 2000 fik han øjnene op for adfærdsøkonomi og investorpsykologien, der får os til at tage de forkerte beslutninger, når vi investerer. For det er ikke rationelle beslutninger, der driver os, men snarere frygt, flok og ego.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.